Kategoriarkiv: Små historier fra arkivet

Tyendesag

Tyendesager
1861
Indkaldelse

Efter Mundtlig Meddelelse til undertegnede forligsmægler i Vraa og Emb Pastorat, af Huusmand Jens Nielsen Toft i Vreilev Sogn. Forklarer Fornævnte Jens Nielsen, at en Datter af Ham har tjent for Gaardmand Peder Pedersen Tøtrup i Vraa Sogn, siden lidt før Juul 1860 og til den 19. September 1861, hvilken Dag hun Mødte hjemme for sine Forældre Mishandlet af Prygl, som hendes Huusbonde havde givet hende, samme Dag; Da lignende Mishandling flere Gange har Existeret, og Trudsel med flere prygl har forskrækket Pigen for at Blive i sin Tjeneste, til 1. November, har hun med sin Madmoders Tilskyndelse, Fordristet sig til at Gaa Hjem til sin Fader og Klage sin Nød, at hun ikke Turde Blive Længere Hos denne Mand af Frygt for at Blive Ganske Ødelagt, da det Arbeide, som hendes Huusbonde undertiden Befaler hende var mere end hendes Kræfter Kunde formaa, og derfor ikke Gjøre ham tilfreds. Da Pigen Johanne Marie Jensen Kun er 15 Aar Gammel Troer hendes Fader sig Beføiet til at Paatale sin Datters Ret, og Begjerer herved fornævnte Peder Pedersen Indkaldt til Forlig med sig for at forsøge om de med forligsmæglerens Melemkomst Kunde Blive enige om ophævelsen af den omhandlede Tjeneste.

Al det foranførte er efter Jens Nielsens Tofts udsagn og Begjering tilstaaes herved hans underskrift
Børglum, den 20 September 1861
Jens Nielsen
Fornævnte Forlig vil Blive afholdt på min Bopæl i Borup den 24 September 1861 Klokken 10 om Formiddagen til hvilken Tid de Vedkommende Bliver at indvarsle til at Møde.
Borup, den 20 September 1861
Ole Christian Nielsen
Forligsmægler

Aar 1861 den 20de September har vi undertegnede eedsvorne stævevidner af Vraa Sogn Bevidnes Lovlig forkyndt denne Indkaldelse for Peder Pedersen Tøtrup på hans Bopæl i Søndervraa, hvilke herved bevidnes under den af os forhen aflagte Eed.
Datum ut supra
Christian Jensen Svend Pedersen

Aar 1861 den 24. September Mødte Huusmand Jens Nielsen af Vreilev Sogn som Klager og Gaardmand Peder Pedersen af Vraa Sogn som indklagede hos undertegnede Forligsmægler efter Indkaldelse af 20ende September 1861 Angaaende en Misforstaaelse imellem foranstaaende Kontrahenter om Jens N ielsens Datter som havde Tjent Peder Pedersen hvis Tjeneste hun havde Forladt den 19 September, og Gav til Aarsag at Hun Var Mishandlet med prygl af sin Huusbonde, men da Sådant Berigtedes af Peder Pedersen og dette ikke kunne Bevises Blev Forlig opnaaet imens kom Parterne ved Mæglerens tilskyndelse således at Peder Pedersen betalte 3 Rdl. , siger Tree Rigsdaler Rigsmønt til Jens Nielsen til Løn til sin Datter for den Tid Hun havde Tjent Ham og saaledes fra Dato være fri for hans Tjeneste.
De Tree Rigsdaler er Betalte paa Stedet tilligemed 16 Skilling for forliget og saaledes Forliget.
Borup den 24 September 1861 Ole Chr. Nielsen, forligsmægler
Peder Pedersen
Med ført Pen (m.f.P) Jens Nielsen
Afskrevet fra protokollen april 2013 af HS

Standsforskel af Erling Kristensen

”Standsforskel”

af Erling Kristensen, Trykt i Brønderslev Socialdemokrat 30/3 1927

De er mæ så tjesomt dernier ved tjaren,
de er derfor A kommer å besøger dæ Maren
Der er jen, me hvem vi mier ka kom sammel
di flest er for svæer, å resten no skrammel.
Te Jeps har di intj mier end jen sølle kow,
de er intj noe for os, – vi hår jo tow.
A se’r æ skam også tit nok te Mads
ska mæ omgos folk, skal djær hotkun paes.

Vi pler å kom sammel me Justes å Klemmen,
men Just hår jo fåt en kow frå hans hjemmen.
De er intj for å sej no untj om hans kuen,
men seen hår hun helst vild vat mæ foruen.
A hår tentj, A vil prøv å be he herej,
men hun komer ski intj, for no hår di trej.
For de er no allyvl som A se’re te Mads,
ska mæ omgos folk, ska djær hotkun paes.

Seen Kræn Klemmen bløv tjyri mæ skimlen
sir han nier på vi ajjer som Vorherre frå himlen,
å hans kuen, hun breer sæ rent øver øvn,
sånt ve mæ sil vil A ønsk, hun ku røvn,
men di er no allyvl noe mier end vi ajjer,
om også Klemmen både drækker å bajjer.
Tho, de er nok allyvl, som A ser:e te Mads:
ska mæ omgos folk, skal djer hotkun paes.

Men båre de snåt ku blyv orentli tier,
så er.e val ve, vi ku tjyeb æ par kvier,
å så behøver vi intj mier å være jenner,
for så er der masser mæ passejes venner.
No lester A somtier øver te Inger,
men hva er der i grujen ve dem, der er ringer.
Nej de er no allyvl, som A ser.e te Mads
ska mæ omgos folk, ska djer hotkun paes.

En vise om en slægtsforsker

En vise om slægtsforsker Mads Jensen, der i sit stille sind håbede at finde nogle bemærkelsesværdige personer blandt sine aner, hvad han også gjorde, men ikke lige den sociale position, han havde ventet.

Mel.: Jeg elsker den gamle, den vaklende rønne………

Mads Jensen, du ved – han er en af de mange –
en ganske almindelig hverdagsperson.
At søge sin rod han adskillige gange
har sat som sit mål, når han gik på pension.
Jeg elsker det gamle, som længst er forsvundet,
det sagde Mads Jensen en dag til sin viv.
Jeg søger de rødder, hvoraf jeg er rundet,
og hvad der kan findes om fædrenes liv.
Han gik på Arkivet – du ved det lokale –
hvor fortidshistorie nutiden når,
og hvor man kan lytte til fædrenes tale,
såfremt man de gotiske skrifter forstår.
Han håbed’ i gamle registre og breve
at finde en standsmæssig vigtig person
iblandt sine aner – kan hænde en greve –
men fandt bare frem til en ”Gullashbaron”.
Endskønt han blev skuffet, han videre søgte
i gamle annaler – det var ikke mindst
fordi i hans hjerne der stadigvæk spøgte
et håb om at trække en bedre gevinst.
Tålmodig og stille og ret systematisk
han lærte dog at navigere sig frem.
Men fik dog et chok, ja blev nærmest apatisk
af hvad han nu fandt i annalernes gem.
Blandt tater’ og natmænd og andre kumpaner,
med skam han til slut sine forfædre fandt.
– Hvad sådan Mads Jensen fandt frem til af aner
vil’ måske ha’ frydet en anden proband.
– Ja sådan og ligervis kan det jo hænde
det går som Mads Jensen og flere med ham –
At når man sin slægt – sin rødder vil kende,
man ofte på uventet fædre får ram.
Moralen i denne min vise må være –
Såfremt du vil lette på fortidens slør,
så tag hvad der kommer – og tag det med ære –
ja tag dog mod alt med dit gode humør.
Og hånden på hjertet – man kan jo dog leve,
om ej man er kommen af degn eller præst –
for ikke at nævne baron eller greve –
Ved jorden at blive det tjener os bedst.
H.C.H./hs

Advarsel

Advarsel

Smid aldrig papirer eller billeder væk,
oprydning er alle arkivfolks skræk.
Folk er tit ikke i stand til at dømme,
når et gammelt barndomshjem de skal tømme:
Bedstefar havde så mange ting,
som ligger i huset rundt omkring,
vi fylder containeren ude på gaden,
ak ja, sådan skete skaden!
Alt det som ”var til ingen nytte”,
det blev grådige flammers bytte.
I sådanne sager ku´ meget man finde
om menneskers liv – både ude og inde
om mølle og brugs, mejeri og skole
om køkken og stuer med borde og stole
om egnens skæbne i krig og i fred
om rig og fattig man ku´ få besked,
Billeder viser, hvordan Bedste så ud,
da hun for 50 år siden stod brud..…….

Så husk, når De skal tømme loft eller kælder
inden en endelig dom De fælder:
Kontakt os først – kom, ring eller skriv
til Vrå Lokalhistoriske Arkiv!

Hanne Sørensen
Buen8, 9760 Vrå
Tlf. 9898 0067
Mail: hanne@vraalokalarkiv.dk